I uge 29 var jeg med som leder på Østkredsens sommerlejr, som blandt andet bød på træning i terrænet omkring Eksjö. En af træningerne var et kurve-løb i form af fem små sløjfer. De fire første sløjfer gik rigtigt godt. Jeg tog det med ro på den meget stenede bund og gik lige i posterne. Nu manglede kun sløjfe E. Jeg løb lidt ud af stien inden jeg gik ind i terrænet og klippede den første post (19). Frem mod post 20 var planen at køre på kompasset over og ramme det spidse hjørne af det åbne område. Jeg lagde kompasset på og løb... og løb, men der kom ikke noget spidst hjørne, og jeg kunne ikke engang se det åbne område! Enten var jeg jeg ikke kommet langt nok, eller så var jeg kommet for langt nord. Jeg prøvede at løbe lidt længere, men jeg kunne hverken se sti eller tæthed, så jeg måtte være løbet alt for langt nord. Jeg løb herefter ret syd i lang tid, og endelig kunne jeg skimte det åbne område – hvordan kunne det lade sig gøre at være så dårlig med et kompas??? Men jeg kom da frem og så posten på lang afstand ved nogen man med god vilje kunne få til at ligne en meget utydelig og flad slugt.
Frem mod næste post prøvede jeg igen med kompasset, men ramte igen helt forkert og grov-bommede. Det var med et lidt nedtrykt humør jeg endelig kom i mål. Det var frustrerende lave så store fejl når jeg løb koncentreret og i lav fart.
Efter sommerlejren scannede jeg kortet og lagde mit track fra GPS-uret ind – det så lidt underligt ud. Rigtig interesant var det at se track og kort som top-layer i Google Earth. Det viste sig at jeg i virkeligheden ikke havde været helt galt på den. Kortet havde åbenbart også snydt postudsætter, hvilkede forklarede den mærkelige terrængenstand posten stod ved.
Moralen må således være: bom skyldes kortfejl! SÅDAN :)
