lørdag den 28. november 2009

Klubtræning a la Linde

UN, TL og jeg var en formiddagstur i Grib, hvor klubben ved Niels B havde dækket op til træning på de faste poster! Dagens moment var o-intervaller med små trekanter (a la Linde), hvor vi havde modsatrettede runder og satte poster ud til hinanden, som den modsatte løber så tog med ind igen.På trods af lidt tømmermænd var det nu endnu en god træning med drengene! - og imponerende 49 søllerødder i skoven.

tirsdag den 10. november 2009

lørdag den 7. november 2009

Da jeg gav DAIM

På vores vej mod berømmelse stoppede vi lige ind i Ballerup for at løbe rangliste-sprint i det spændende område ved Egebjerg. Med i bilen var så store navne som Lindetore, Aspiranten og undertegnede! Musikken var den velkendte fra DM 09 cden, og drengene nød nok engang (måske 10. gang?) godt af de sprøde toner.

Således i balance fik vi varmet godt op og planlagde hvordan vi på bedste Nielsen-facon skulle PACCE de foranliggende løbere på vores vej mod sejeren. Midt i al snakken var jeg sågar ved at snyde Lindetore med mine vintertights-udover-et-par-knapt-så-varme-tights.. jo jo..

Sprinten foregik på et fint kort og med en fornuftig bane, der dog godt kunne have fået ekstra et skud poster og lidt flere vejvalgsstræk. Terrænet var stort set "gennemløbeligt" over alt, og man kunne ofte begynde at løbe i den rigtigte retning og så først derefter træffe sin vejvalgsbeslutning uden at blive straffet. Desværre var porten på højre vejvalget 8-9 aflåst, hvilket betød lidt ekstra tid for dem, der gerne ville den vej.

Tore er ikke helt oppe på beatet endnu, og knæene driller stadig lidt, det blev til en 30. plads. Ulrik åbnede (lige som Tore) med et sløjt vejvalg til 1'eren, og kom først rigtig i gang midtvejs, hvorefter der blev givet god gas, trods det nr. 12! Jeg havde et teknisk godt løb med kun små fejl og stop. F.eks. 1-2, hvor man skulle have været nede i den passage til højre med det samme og så 9-10 hvor jeg ville skære et hjørne - lågen var lukket. Jeg tog mig af 10. pladsen.

Det var godt at se Thranefar igen, selvom han dog fejlklippede. Synd I andre drengene ikke kom med - det var ellers sjovt!
---
På afjog fandt jeg en hel 10-krone på asfalten og så var det jo nærliggende at forære drengene en lille Daim.
---
Imorgen venter 25,3km - holdnukæft! hvaba?

onsdag den 14. oktober 2009

Mandehørm

Jeg snuppede lige et par billeder fra mandehørm-løbet i lørdags. Simon, Troels og Ulrik var med. Ulrik og Troels var på det vindende hold, og Ulrik løb 3. hurtigste tid! - næste år skal vi vidst have et SET hold :)








fredag den 9. oktober 2009

Op med lortet


Jeg har sakset teksten fra en dansk klubs hjemmeside (og erstattet navne med xxx'er). Der er jo ingen tvivl om, at de får sig en ny og spændende skov til orienteringsløb når bare de sten bliver rejst op... eller hur? :-) Hvorfor gør vi aldrig sådan noget nyttigt..
(På billedet har vi fået rejst svinet, der i mange år har ligget på maven. Tip: pas på med slipset når der rejses..)(billedet har ikke en dadel med sagen at gøre)


Stenrejsning. (xx-09-2009 )Kom og vær med til stenrejsning.


På de gamle kort over Xxxx Skov, findes der en del sten, der ikke længere er angivet på det nuværende kort.
Træningsudvalget ønsker at få disse sten tilbage på kortet over Xxxx Skov, hvorfor der indbydes til stenrejsning lørdag den xx. oktober 2009.
Vi mødes i klubhuset kl. 9, hvor vi får os et rundstyk og kaffe.
Medens rundstykket tygges, gennemgås gamle kort, og der avtales hvilke sten, vi vil forsøge at rejse.
Kl. 12 tager vi i klubhuset og fortærer vore madpakker. Eftermidagens stenrejsning avtales.
Medbring spade, stolpe, langt brækjern og tovværk.
Vel mødt.
Giv Xxxx besked hvem der kommer.Træningsudvalget v/Xxx

søndag den 27. september 2009

Da Plenge bød mig op

Vores sydlige stjerne havde i lørdags budt op til eksklusivt træningsløb på Nordfalster. Således manglede der hverken computere med SI i netværk tilkoblet A4 stræktider, fine baner, godt vejr og basser til postindsamlerne. Det var klasse. Sådan et arrangement blev toppet af 20 (!) deltagere.. Det er en lille sport vi dyrker :-)

Planen var at trykke hårdt på fra start og øge hele vejen.

På vej mod 1'eren blive jeg lidt usikker, kan ikke rigtig fornemme grøften for noget tæthed 1 lige foran. Over mod to'eren, løber jeg mod syd lige efter grøften, her er der sgu lidt tæt. Løb skævt for at komme over til "min" hugning, og løber derned af. Ender så helt neden ved den tværgående hugning.. fffffååååkck. Hvordan kan det passe. Op gennem grøften til posten. Over mod 3'eren, nu skal der klemmes på. Tjekker kursen, rammer grøfterne og lysning. Hov, hvad er nu det for en sti. På med dåsen. Aaaarrrgg.. ind igen. Hov der er lysningen fra før. Mere mod højre. Øv for et bom. Ca. 10 min er nu samlet gået på 3 sløje poster.

Nede ved 9'eren tager jeg den ind langs grøften...shiitt der er væltede træer og guf i bunden af grøften. Vælter rundt. Nu skal den dælme have over mod 10'eren. Tjekker kursen oppe i 3-vejs krydset og kører på og kigger på kursen. Hov, hvad er nu det for et hus... Hold nu kæft.

Resten går nogenlunde... meen 41 på 6,4km, hvor jeg hele tiden løb som død og helvede, var dog nok til sejr trods 4-6 min fjummeri.. Moralen må være, at kortet ved 2, 3 og 10 er skævt.. :-)

mandag den 21. september 2009

??

Hvad er nu det her for noget halløj fra gårsdagens divisionsmatch, Aasøe?? (klik på billedet)

søndag den 20. september 2009

U16 Samling

Så var Lindefar og jeg dælme lige i Vordingborg i weekenden med U16 løberne. De er gode, men men det er vi jo også. Vi fik dog lige byttet rundt på kontrolnummer 34 og 43 ved postudsætning fredag, meeeen hvem græder over spildt mælk når katten danser på bordene, eller hvad du siger til mig?

Vi åbnede ballet med en mellemdistance i en smal, men dyb kløft, over i en typisk sydsjællandsk skov og have et par poster og så tilbage gennem kløften. Det blev lidt vel mørkt for de sidste, men sjov var det.


Lørdag formiddag var i Klinteskoven i super vejr. Vi løb noget af træningen kun med kurver og tætheder for at træne planlægning på baggrund af kurvebilledet. Bagefter packede (spiste) vi lige de 494 trin ved Store Klint.


Lørdag eftermiddag løb vi to sprinter i Vordingborg, og der blev der dælme pryglet igennem af både løbere og ansvarlige ledere.. Hvad vil du vælge på 6-7 på det første kort og på 4-5 på det andet?




















Søndag var vi på Falster i en klassisk SETTUR skov og løbe på sværtede kort. (På med dåsen ind i cirklen)

fredag den 18. september 2009

Visionernes tid

Så nærmer vi os perioden som alle orienteringsløbere refererer til som "visionernes tid"! Tiden hvor de sidste store konkurrencer for sæsonen er overstået, tiden hvor den elektroniske træningsdagbog er ved at rinne ud, tiden hvor vi skeler tilbage et kort sekund på sæsonens miserable resultater for derefter at skue fremad mod den nye sæson som vi ved vil bringe os sejre, medaljer, hæder og en overflod af damer som vi ved følger med i kølvandet på sådanne præstationer!!!

Ordet er frit, hvor højt vil du stræbe i 2010? Hvor højt vil du have at SET stræber i 2010?

Her er min vision for SET...

2010 er året hvor SET endelig løfter sig op over vores status som sub-elite klub. Vi er for mange dygtige orienteringsløbere til at det er nok for os at kæmpe om 4-5 pladsen til DM-stafet. Det er ikke længere nok for os at vores største sejr er at vi kan stille med flest herre-hold til stafetterne. Første mål er Skånemixen - vi stiller med rent Søllerød Hold, top 3 placering er målet. Andet mål er SM-stafet - målet er en sejr...

Hvordan gør vi det?

Vi er gledet lidt fra hinanden den sidste periode rent træningsmæssigt, ikke mange af os træner sammen. Tidligere havde vi tirsdagsintervaller med efterfølgende spisning, TKC/KC-træninger, SET+ træninger, langture fra kollegiet etc. Jeg ved godt at mange af os ikke har helt den samme tid, men jeg tror det ville være godt for os alle sammen hvis vi kan finde lidt sammen igen omkring nogle få træninger. Nogle ideer kunne være:


Tirsdagsintervaller - Som i gode gamle dage, eller måske helt nye? - det kunne gå på skift mellem rudegård - fælledparken - bagsværd sø. Selvfølgelig med spisning sammen bagefter.

Langtursonsdag - Vi mødes evt ved skovbrynet station (nemt at komme til med tog) Troels eller anden bilkørende er tilstede med bil så vi har et sted til tasker. Langtur i terræn m bakker 1-2 timer

Torsdagsklubtræning - Vi putter ekstra poster på kortet og løber o-intervaller eller lignende.

Weekendtræninger - SET+ træningerne skal selvfølgelig genindføres, men det kan da også være vi skal på en enkelt træningstur eller to i løbet af vinteren, vi har efterhånden mange steder vi kan tage hen og bo gratis:) - Herning, Mols, Vejle, Nordsjælland, Sydsjælland, (og Simons sted derude et eller andet sted i Jylland) Vi tager afsted lørdag morgen tidlig - løber to træninger, spiser (noget med sovs) sover og løber 1 træning om søndagen.

Jeg synes ikke vi skal det hele på en gang, men jeg synes det er vigtigt at vi mødes til en' fælles træning en' gang om ugen, måske skal det være onsdagens langtur, for at prøve noget nyt?

Hvad siger folket?

TT

torsdag den 3. september 2009

Sommerferie i Portugal

Jeg løb to orienteringsløb under min sommerferie i Portugal i år. Det var de første to etaper af et 6 dages løb – min kæreste er ikke løber og bliver det meget sandsynligt aldrig, så to dage var vist det bedste kompromis.
Begge løb blev løbet i det samme skovområde, men i hver sin del af skoven. Første dag var en almindelig distance på 9,7 km og anden dagen en mellemdistance på 4,9 km. Jeg mødte op på stævnekontoret dagen før første løb for at få udleveret en liste med mine to starttider og et beskidt og krøllet godt brugt brystnummer!
Skoven var præget af rigtigt meget sand og specielt alle stierne var ren sand. Så på vej til første post var udenomsvejvalg via stier for resten af banen udelukket.

Den første dag:
Start-1: Stille og roligt lige på posten med stierne til det gullige område hvor posten er placeret ved en lille tæthed. Løb og kiggede meget opmærksomt, men kunne ikke rigtigt se nogle af de små tætheder syd for posten. Så der var stien nord for posten, vender rundt men kan stadig ikke se nogen tæthed i det åbne, vest på og der var den nord-syd-gående sti. Løber lidt syd på og finder posten godt gemt i noget lavt krat ved et enestående træ.
1-6: Taktikken er lagt: Drop stierne, så lige på postene. En lille krølle ved 3’eren og en lidt større ved 5’eren.
6-7: Var lidt i tvivl om vejvalget her. Det oplagte synes at være øst rundt om de to høje i starten og slutningen af strækket. Alt det åbne på kortet var meget tungt sand med lidt græsstrå med 5-10 cm mellemrum og noget løst spredt underbevoksning af små buske med kraftige tjørne. Jeg besluttede at prøve områderne med underbevoksning, der måtte være andet end tungt sand. Der var til gengæld en del kvas og grene fra væltede træer, så det skulle være tungt hele banen rundt.
8-Mål: Post 9 er ved endnu en tæthed som jeg ”overser” og kommer lidt for langt. Til post 16 er signaturen sandet område brugt, så det havde jeg forberedt mig på at løbe langt uden om, da det måtte være sand i knæhøjde. Det viste sig at være med samme gennemløbelighed som resten af skoven, så lige på!
Min tid var 1:07:32. Jeg er egentligt godt tilfreds med mit løb men var meget overraskende over at se nummer to ca. 10 min bag efter.
En sjov detalje ved kortet er skiftet fra et meget gult kort til hvidt ved den midterste nord-syd-gående store sti. Den skulle bl.a. passeres på strækkene 7-8 og 9-10. I terrænet var der ikke mærkbar forskel, men at det nederste venstre hjørne på kortet fremgår det, at netop denne sti blev brugt som skillelinie mellem korttegnerne.
Vi var heldige med vejret på løbsdagen, da det var let overskyet og kun lige under 30 grade. Det kunne let have været 30-35 grader, og trods det mente banelæggeren ikke at væske var nødvendig på min bane. Eller man skulle selv vurdere om det var omvejen værd.



Anden dag:
Mellem – kun kort med bane medtaget.

lørdag den 25. juli 2009

Kortfejl?

I uge 29 var jeg med som leder på Østkredsens sommerlejr, som blandt andet bød på træning i terrænet omkring Eksjö. En af træningerne var et kurve-løb i form af fem små sløjfer. De fire første sløjfer gik rigtigt godt. Jeg tog det med ro på den meget stenede bund og gik lige i posterne. Nu manglede kun sløjfe E. Jeg løb lidt ud af stien inden jeg gik ind i terrænet og klippede den første post (19). Frem mod post 20 var planen at køre på kompasset over og ramme det spidse hjørne af det åbne område. Jeg lagde kompasset på og løb... og løb, men der kom ikke noget spidst hjørne, og jeg kunne ikke engang se det åbne område! Enten var jeg jeg ikke kommet langt nok, eller så var jeg kommet for langt nord. Jeg prøvede at løbe lidt længere, men jeg kunne hverken se sti eller tæthed, så jeg måtte være løbet alt for langt nord. Jeg løb herefter ret syd i lang tid, og endelig kunne jeg skimte det åbne område – hvordan kunne det lade sig gøre at være så dårlig med et kompas??? Men jeg kom da frem og så posten på lang afstand ved nogen man med god vilje kunne få til at ligne en meget utydelig og flad slugt.

Frem mod næste post prøvede jeg igen med kompasset, men ramte igen helt forkert og grov-bommede. Det var med et lidt nedtrykt humør jeg endelig kom i mål. Det var frustrerende lave så store fejl når jeg løb koncentreret og i lav fart.


Efter sommerlejren scannede jeg kortet og lagde mit track fra GPS-uret ind – det så lidt underligt ud. Rigtig interesant var det at se track og kort som top-layer i Google Earth. Det viste sig at jeg i virkeligheden ikke havde været helt galt på den. Kortet havde åbenbart også snydt postudsætter, hvilkede forklarede den mærkelige terrængenstand posten stod ved.

Moralen må således være: bom skyldes kortfejl! SÅDAN :)

søndag den 5. juli 2009

International overskægsuge!!

Så kom ugen som vi alle havde ventet på - INTERNATIONAL OVERSKÆGSUGE. Personligt har jeg trænet frem mod denne uge siden jeg flyttede i eksil her i jylland, og nu høster jeg frugterne af min indsats. I andre har stadig til på næste søndag til at se om i kan slå min moustache!! (man behøver ikke nødvendigvis have sideskilning, det forekom mig bare naturligt)

lørdag den 4. juli 2009

Vestjysk 2-dages

Jeg var lige et smut til Vestjysk 2-dages i sidste weekend. Jeg var temmelig sølle både til at løbe og finde vej i ukendt terræn, men det skal da ikke forhindre mig i at lægge kortene her på nettet. Førstedagen løb vi i Stråsø plantage Øst, der var noget overlap med kortet vi løb på i påsken, men det opdagede jeg nu først da jeg kom hjem.
Et enkelt billede tog jeg på vandrerhjemmet i Holstebro hvor vi overnattede. De havde tydeligvis gjort et eller andet med morgenmaden, men det var ikke helt til at gennemskue hvad det var!!

Næste dag løb vi i Urfuglereservatet (Stråsø Plantage Vest), det er et meget spændende og unikt terræn, men selvom kortet er nytegnet, trænger det til at der er en korttegner der rigtig kæler for det. Clive Allen har tegnet alle kortene herude, og det bærer lidt præg af at han ikke har haft tid nok. Jeg løb teknisk ok, indtil de 3 sidste poster hvor jeg var ved at gå varmekold (30 grader i skyggen), så der fik jeg lige lagt 3x1½ min, men hva faen, jeg vandt da en drikkedunk!

Tore





torsdag den 25. juni 2009

´Sommer-form´

Tak for den varme modtagelse med billed fra min blå mandag.
Det ses jo klart at jeg slet ikke havde formen den gang.
Har fundet nogle piller til at rette op på de sidste detajler.

Læste Tore´10ér blog. Det kunne være fint med en tour de 10ér hen på sommeren.

Jeg starter sommerferien i næste uge. Og lægger hårdt ud med træningen på Roskilde Festival. Der er mange væskeposter der skal stemples ordentligt. Må se om jeg ikke kan lure en 10ér bane mellem rock og øl (tæthed 3 ).

God sommer.

tirsdag den 23. juni 2009

Ny SETer fra den 1/7

Endelig begynder vores rekruteringsarbejde at bære frugt - fra den 1 Juli har vi en ny løber i folden, det drejer sig selvfølgelig om vores alle sammens natcup-ærkefjende som endelig er kommet over på de godes hold.

Velkommen til Simon Stoumann

Her er det bedste billede jeg kunne finde af ham, det er vist fra natpotten 2006

mandag den 22. juni 2009

Ballerup Sommer Cup i Jonstrup Vang (ny)

Yes, så blev der igen løbet BSC. Og traditionen tro skal vinderen jo stå for indlægget eller noget.

Det var sommer, så det var i orden. Banen var medium-kedelig, hvilket til dels skyldtes skoven. SET stillede op med hele 4 løbere; Steen, Troels, Ulrik og Peter. Der var ikke rigtig nogen bom fra min side, og jeg kom rundt på 41.11 på de 7,8 km. Troels fik løbet fejl bane, hvilket kan ske med det noget kryptiske baneforløb. Ulrik kom rundt på en tid omkring 43 og Steen omkring 46 !?!

Jeg har nedskrevet brudstykker fra live radio-dækningen ved Erling Tissted:

-1. Ud af stien, ind ad hugning, post.
-2. Ud af stien, ind ad grøft, post.
-3. Ud af stien, ind ad grøft post.
-4. Ud af stien, ind ad rende, post.
-5. Ud af stien, ind ad grøft, post.
-6. Ud af stien, ind til lavning, post.
-7. Ud af stien, ind ad grøft, post.
-8. Ud af stien, ind ad grøft, post.
-9. Ud af stien, ind ad bevoksningsgrænse, post.
-10. Ind over terræn, ned til sø, post.
-11. Ud af stien, ind ad grøft, post.
-12. Langs bevoksningsgrænse, post.
-13. Langs grøft, post.
-14. Ind over terræn, ned til sø, post.
-15. Ud af stien, post.
-......

Men men. Man skal ikke kimse af at komme ud og få løbet en hurtig tur i skoven.
Kan anbefales.

fredag den 19. juni 2009

Ormen 2006

Midgårdsormen 2006 var som altid fantastisk - dette skal ikke udvikle sig i en løbsberetning. Men der imod blev der under morgentimerne fundet på en lille sjov leg. Som siden hen også er blevet udført under en legendarisk SET-tour...

1. Der placeres en Faxe Kondi 10-15 meter fra dig (tom, bør nydes inden legen begynder).

2. Flaskens placering tjekkes en sidste gang.

3. Tag din egen hånd for øjnene og luk øjnene.

4. Spurt og prøv at ram flasken i et spark.

VELBEKOMME

Mr. Michael Aasøes comback i Rude



Nu håber jeg det er okay med Aasøe, men jeg kunne ikke holde spændingen ud længere. Derfor har jeg nørdet lidt (det gør man jo..) og plottet vigtige højdepunkter ind på kortet her ved siden af.

Hvis der er fejlagtige antagelser hører jeg gerne herom. Ellers hører jeg ikke så meget.. hvaba..

onsdag den 17. juni 2009

Så er der alternativ træning på banen

Jeg nåede såmænd to træninger idag. En hurtig tur på 10'eren, og her til aften tog jeg så en omgang alternativ træning med min kusine og fætter!!!!

tirsdag den 16. juni 2009

En 10'er kan man altid løbe

Som de fleste af jer har bemærket er jeg i øjeblikket udstationeret i det mørke Jylland hvor man skal op kl 6 om morgenen for at malke køerne, men hvor mors mad til gengæld altid står klar på bordet når man kommer ind igen:)

Jeg er jo blevet afskåret fra jer, mine træningspartnere, desuden har sene arbejdsdage gjort at der ikke har været så meget tid i hverdagen til at få trænet.....hva gør man så?!......gruble-gruble, men hva faen - "En 10'er kan man altid løbe" så det gjorde jeg da.

Her er så hele pointen med at skrive det her indlæg, ofte har man ikke tid eller overskud til at komme ud og træne, man gider ikke til at tage hele vejen til Søllerød for at løbe intervaller, eller køre ud til tokkekøb hegn for at finde nogle poster, der er så meget mas ved det. - i stedet er her en opfordring til alle om at få lavet deres egen lille private 10'er med start og slut fra hoveddøren. Løbeskoene på, ud på 10'eren og træningen er slut på 45 min, alt inklusive! For at det skal være en rute man lige kan springe ud på og ha det godt med, er det ikke smart at løbe den som en testrute hver gang, det bliver man træt af i længden.

Jeg har her lavet min egen 10'er. Jeg kan lige overskue den når jeg kommer hjem fra arbejde ved 17-18 tiden, så er det overstået til aftensmaden, jeg løber den så hurtigt jeg kan uden at presse mig selv. Foreløbig bedste tid er 43.02 (uden pres ;))
Lad os få lavet nogle private 10'ere, så tager vi tour de 10'er i Juli/August hvor vi besøger hinandens ruter!

fredag den 12. juni 2009

Rude i regn - regn med Rude?!

Fredag eftermiddag blev Rudeskov ramt af en lokal regnbyge - den ramte netop som jeg åbnede døren fra Aasøeborg for at besigtige skoven!

Første forhindring ramte jeg efter 2 min, mit gamle smuthul kort inde i skoven var vokset til og blevet et panser af tæt bøgeskov…f…! tænkte jeg!!! Uden om – den lille skovsti var ligeledes vokset til og en 200 meter lang vandpyt dannede den ”sti” jeg løb ud af. Hmm, satte i bedste stil tempoet op og kørte hårdt på! Ind over terrænet mod rudegård og rundt om den første halvdel af lysløjpen, hvor der var ved at blive mærket op til 24 timers MTB?! I den nordlige ende af lysløjpen drejede jeg af op igennem den høje lærkeskov og forbi det gamle slyngtrænings-start sted. Herefter en ordentlig slynge nord på – lidt på må og få igennem moser, stier, væltede kæmper! Herefter begyndte bakkerne at rejse sig og jeg ramte MAGLEN og satte lidt ekstra morfar på og nåede toppen. Herfra går det i god fart syd på, ned over det flotte og åbne nordlige terræn. Rammer nogle områder i skoven, hvor der er ved at blive ryddet – køre hårdt på mod lysløjpen og lærkeskoven igen.

Rammer ud foran en lille gruppe løbere, de øger farten kan jeg mærke – vi er godt og vel lidt over halvvejs og passere forbi stedet hvor der har stået et rødt skur (WC) inde til højre.. svinger over stien.. tempoet er nu øget betydeligt, et par stykker kommer op på siden af mig. De giver den gas op af ”Monster” bakken, stedet hvor Rune altid lige øgede tempoet …kaster mig ind bag ved den sidste. 3 mand + mig er nu samlet.. den ene er presset, forbi ham og lader de to andre trække op af bakken. Nu går det lige ud og så stærkt ned af .. kaster mig ned over bakken og forbi de nu kun to fyre (o-skoene kommer her virkelig til sin ret) . De ser pressede ud – holder konstant tempo op af den lille stigning ...så kommer det lange stykke hvor stien falder og vi passere den store sti som går på tværs – samlet flok med mig i tet. Vi svinger 90 grader til venstre og stien stiger nu igen.. Den ene fyr er oppe på siden –tænker lidt ”møgdyr”! Vi løber side om side det sidste stykke op af bakken, det falder ud og vi går nu ind i det taktiske spil – den anden løber er knækket på stigningen og vi er nu kun ham og mig! Ved at jeg har en stærk slutspurt på det lange flade stykke til sidst – men samtidigt kan man få vigtige meter hvis man er først inde i de sidste sving med den lille bakke ned og så skarpt rundt til venstre op af den lille bakke før det lange fladestykke kommer. .. Presser mig ind foran ham – sætter nu tempoet helt op og glider igennem de listige sving og ind på opløbet med et forspring på et par meter.. Herfra øger jeg tempoet og trækker klart fra og vinder den lille dyst.

SÅDAN – råber jeg! – Han kigger lidt underligt på mig, jeg tænker.. JAJA lige i målgruppen, det er det de unge vil have!

Herefter går turen over mod Aasøeborg – godt og vel 1 times tid i regnen var tilbagelagt. Duften af en våd og mudret Rudeskov, er steget mig til hovedet og man har fuldstændigt glemt tiden og man er som i en drøm – det hele er et paradis! Det er RUDE I REGN!

Ganske underholdende lille dyst at få på en træningstur – var min sidste tanke da jeg smed o-skoene på Aasøeborg og listede hjem af mod byen. .

torsdag den 4. juni 2009

BSC 1

Kender du den der fornemmelse, at man bare må afsted til Ballerup Sommer Cup? At årets hovedmål ligger ret for, at billederne i omklædningen i Ballerups klubhus lokker, de særdeles stirige Hareskove trækker. Det gør du måske ikke, jeg ved heller ikke om jeg gør, men jeg havde tilmeldt mig og så var der jo ikke meget andet at stille op end at fyre den af. Jeg fik sat mig rimeligt op inden start og var indstillet på, at trykke godt på!

Steen havde været tidligt på banen, på banen. Ham så jeg desværre ikke noget til hverken før, under eller efter.
Som altid i Egebjergene var der stier ud over hele paletten, således også på vej mod etteren. Jeg kunne ikke helt holde styr på dem og fik pludselig sø-kig mod nord og måtte rette ind og svinge til højre. Lidt usikker start med en lille krog..

2-3-4 gik nemt, jeg forsøgte at trykke farten op. Til 5'eren kørte jeg lige på og fik jeg aldrig luret højre vejvalget ad asfaltvejen. Hvis det da var hurtigst. 5-6-7 var ikke svære at finde. På vej mod post 8 kunne jeg ikke læse, hvad der var under stregen og valgte at løbe helt ned til søen og mister nok lidt tid. (Vil du være) Niarn (baby)(?), 10 og 11'eren var nemme

Udløbet fra 11'eren blev en smule skævt og igen spærede delstregen for lidt detaljer. Jeg løb tæt forbi 12'eren, men kiggede ikke til højre for mig og så så grøften og måtte tilbage. Post 17 bød endelig på lidt modras!, med både grøfter og bøgepur, og havde samtig lidt bingo-karakter med en lille sten ude midt i det grønne bøge-hav.

19-20 blev højre om på stien, måske skulle man have taget stien mere lige ned i posten til sidst. 23'eren var et lidt lunkent område med nogle særdeles små huller, jeg havde ramt stien NØ af cirkelkanten, og måtte derfra luske lidt rundt for at få fat i hullet.

Min tid på 45.06 (banen var 8,3km) rakte til sejr i BSC, trods tidstab på 2-2½ min totalt. Jeg klemte godt på hele vejen. Jeg mener Steen løb på 51 min og blev nr 3. Næste uge løbes der i Farum Lillevang Åbne baner (de samme baner) findes.

mandag den 1. juni 2009

En sommerdag i moradset

Så blev det 2. pinsedag hvor Troels, Rotten, Piil og undertegnede valgte at tage til Pinseløb i Vesterlyng - et traditionsrigt fidusløb som dette år blev afholdt af Asger Jensen. Asger havde syntes at det gamle kort så lidt dårligt ud – ikke noget Asger kan arbejde med – så han valgte lige at tegne et nyt på baggrund af ortofoto og cowi-kurver. Arrangementet var dette år derfor mere løb end fidus.
Løbet var med fællesstart og med 6 valgfrie poster i starten som ”gaflinger”. SET havde på forhånd lagt taktik der byggede på et internt samarbejde på de skumle valgfrie poster. Der skulle battles mod Roskilde-drengene og ikke mindst Jesper Jensen som havde deltaget i løbet i samme terræn de seneste 20 år.

For at give ekstra spredning havde Asger opfundet det nye koncept: ”først til kortkasse”. Det gik ud på at der ved startøjeblikket blev fremvist et kortudsnit der viste hvor kortkassen var placeret. Alle tog et hurtigt kig og fyrede ellers af sted. Ingen vidste dog rigtigt hvor kassen stod. Efter kort tids løb gik der myretue i flokken og jeg fik lidt heldigt øje på noget der lignede en brun kasse længere fremme i en busk - det var kortkassen. Alle kom nu farende og greb et kort – som et ekstra twist lå korte og lange baner i samme kasse.


Det gjaldt nu de valgfrie poster, hvor Troels gik i front for SET og sikkert åd dem en for en.
Toget bestod af Troels, Rotten, Jesper og undertegnede. Vi kom først ud fra de valgfrie poster, hvorefter Rotte lagde sig i front. Troels lavede et bom på 10’eren og lå herefter lidt bagefter toget. Denne formation blev holdt med Rotte i front frem mod post 15. Ved passage af det sidste tæthedsbælte før posten løb Rotten, Jesper og jeg lidt forskellige vejvalg. Rotten røg uheldigvis i et forkert spor i det diffuse område, hvilket resulterede i at jeg endte op alene ved posten, kiggede efter den i 15 sek. indtil jeg fandt ud af den stod 5 m ved siden af mig. Jesper kom op og lå efter mig frem til 18. Jeg klippede 19, næstsidsteposten, lige efter Jesper. Nu var der kun tilbage at æde Jesper i spurten, så det gjorde jeg. Rotten og Troels kom ind kort tid efter, og Piil nogle minutter efter Troels.

Asgers kort var godt tegnet og terrænet var rigtigt sjovt - alt i alt en super dag med 25 grd sommervejr.

torsdag den 14. maj 2009

Sejr til Ulrik!


Så blev der igen løbet Sprint Cup. Denne gang i boligområderne omkring OK Roskildes klubhus. SET havde Ulrik, Rune (og Emma) samt undertegnede på banen denne maj aften.

Ulrik løb et stort set fejlfrit og hurtigt løb og blev en sikker vinder!! Sejt. Rune havde Emma med hele vejen rundt i babyrolatoren, der både virker til cyklen, løb, jog, gang og med kortholder på. Fikst. Jeg havde et rimeligt løb og blev nr. 5, efter Ulrik, Køge, Tobias og Wraa. Man fornemmede på Køge, at OKR drengene var på hjemmebane..

Jeg præsterede to 'store' tidstab på samlet 42 sek (i forhold til Ulrik). På vej til post 3 tænker jeg, at jeg lige pløjer igennem den lange tæthed 2. Det viste sig at være en tæt blanding af lort og tjørn.. De mere smarte drenge havde løbet nord om ved synet af panseret. Fra 18 til 19 tænker jeg, at man jo ikke kan komme igennem tæthed 3 hækken og kører derfor et sløjt vejvalg højre ind i posten. Det viste sig, at der var et stort flot hul i hækken præcis i hjørnet og fri passage til løberi..

Som man måske kan fornemme var kortet lidt vel groft visse steder, og det grønne billede bød fx mellem 5-6 på en god hæk langs p-pladsen øst-vest. Banen var afveksende med gode stræk, men lidt vel nem og savnede tekniske udfordringer.

Skidt nu med det, Ulrik vandt og det var igen en hyggelig løbeaften.

fredag den 8. maj 2009

Sprint Cup 1. afd.

Gårsdagens sprint i Frederiksværk var første afdeling i dette års Sprint Cup, der er et nyt tiltag. SET havde Aspiranten og undertegnede på banen, vi fulgtes i Skodaen til Stålvalsebyen, hvor en mand med pensionisttrillevogn var en tur i grøftekanten for at besørge! Sådan.

Omklædning og særdeles primitivt toilet foregik på græsset hos menighedsrådet, kun et fornuftigt stenkast fra byens kirke. Klokkeren i kirke havde i øvrigt en travl aften, da aftenen før Store Bededag skulle ringes ind med laaaaang tids ringeri.

Vi stødte på Wraa, der også skulle ud og straffe byens gader. Aspiranten og jeg udnævnte hurtigt Wraa til farvorit pga. hans opvækst og skolegang i byen. Det var Wraa rimelig enig i, så vi sendte ham ud først for at mærke ruten op (eller noget). Jeg havde brugt en del energi på at underspille min rolle og form, og med dårlige ankler satsede jeg på en 3. plads efter de to drenge.
Starten var samme sted som DM 2006 og vi havde først et par poster i skoven. På vej mod 1'eren kunne man ikke læse stien under stregen og det tog lidt tid at komme ind på kortet. 1'eren gik nemt, tog 2'eren og 3'eren enkelt, på vejen mod 4'eren passede stibilledet ikke helt og jeg læste i stede på højen. Strækket mod 5'eren var meget lig et DM stræk, og jeg ville helt til højre på vejvalget. Prøvede at skære igennem tæthederne, og kiggede lidt på kompasset. Underligt nok ramte jeg stien øst-vest syd for stregen. Øv og underligt. De næste poster gik nemt, og jeg havde læst lidt frem på strækkene. På langstrækket, der umiddelbart så lidt kedeligt ud, tænkte jeg først at løbe højre på den sidste del. På vej der hen af blev det i stedet til en lige på variant, der ikke var så dårlig. De sidste poster gik også nemt.

Ulrik havde haft flere problemer i skoven end jeg, men mest på de første poster. Wraa havde gået helt venstre på langstrækkes sidste del, hvilket vi blev enige om var smart. Resultatet blev, at Wraa og jeg delte 1. pladsen, med Ulrik 12 sek efter. Efter afjog, omklædning hos menighedrådet og pølse med brød - OG lodtrækningspræmie, kørte vi hjem.

Næste torsdag er der sprint i Roskilde - tag lige og vær med :-)

søndag den 3. maj 2009

Comeback til monsteret

Ikke mindre end 9 styks kåde unge fyre var vi i lørdags til SM stafet, og man kan vist roligt sige at der var fest og glade dage, primært pga. det ventende kage og sodavandsorgie. Desuden var det lykkedes klubben, efter mange års hårdt arbejde, at få skaffet et helt D21 hold, det gav lidt ekstra god stemning. Og så var der comeback til Monsteret, nice!
Vi løb rimelig godt all around, fremhæves skal måske Ulriks flotte førstetur på førsteholdet hvor han kun var 1.30 efter Søes som nr 2, og Monster viste at han var ved at være tilbage i god form ved at løbe en rigtig god 2. tur på 2.holdet som var 3. bedste tid af Søllerøderne (Ulrik og Peter var hurtigere).
Udemærket bane med 3 udslagsgivende gaflinger på 1, 8 og 14. Og så var der KAGE
Og sidst men ikke mindst vandt førsteholdet med Ulrik, Troels og Peter bronzemedalje lige efter Tisvilde og Farum...de sataner.

fredag den 1. maj 2009

DM sprint igen :)

Så kommer kortet fra DM sprint selvfølgelig også på bloggen. Ulrik, Peter og jeg deltog alle i konkurrencen, men Ulrik fik bommet lidt, Peter fik løbet til et par forkerte poster og jeg selv var temmelig sløj, så resultatmæssigt var det ikke så stort et DM for SET. Til gengæld var SET meget flot repræsenteret på arrangørsiden. Det var et meget flot DM i drenge (red. Troels, Ulrik, Plenge, Erling og Aasøe) havde fået stablet på benene, med Troels som utrættelig korttegner/banelægger/stævneleder mm. i front.

Jeg har tegnet mit vejvalg på de to langstræk på banen med rød, desuden har jeg tegnet et par andre vejvalg ind med sort, er der andre gode muligheder?

Sådan skal et DM sørme laves, prøv bar lige at se hvor glade drengene ved Hønsetårnet var!

mandag den 27. april 2009

DM ultralang - nu med vejvalg

Det vrimler med indlæg på SET-siden for tiden, så man næsten ikke kan følge med, men jeg bliver nødt til at give en lille melding fra DM-ultralang. De udsendte fra SET Ulrik og mig. Vi havde begge forsøgt at lade op til løbet ved at forspise os aftenen før, for langture var det ikke rigtigt blevet så meget til her i foråret.

Planen for mit vedkommende var at komme rundt i et fornuftigt tempo uden bom, og proppe mig undervejs med sportsbarer og sportsdrik. Det lykkedes til dels, men gik dog lidt kold på de sidste 10 poster - ud af 51. Ulrik satsede mere på sqeesy, og det var vist en god disponering, for han fik løbet fra en træt CC til sidst på banen.

Skoven var ikke særligt teknisk udfordrende, og jeg følte ikke rigtigt man blev udfordret på det tekniske undervejs - på trods af 51 poster i skoven. Efter at have studeret baneforløbet efterfølgende, må jeg nok erkende, at banen sådan set udnytter skoven meget godt, så det kunne nok ikke have været så meget sværere. Døm selv !



































Nå, men Ulrik og jeg blev hhv nr. 8 og 10, og måtte se os slået af en stærkt løbende Djurhuus - hatten af for ham. Men jeg er fortrøstningsfuld. Benene klarede turen, og jeg kan træne videre mod DM-stafet i efteråret, hvor det naturligvis bliver guld til SET.

Jeg kan ikke lige finde på mere, men har også ondt i hoved efter i går. Må spise en håndfuld salt.

søndag den 26. april 2009

DM Sprint Speakning

Lørdag d. 25/4 var der lagt op til Sprint ved Vordingborg - dog ikke et helt normalt weekend stævne. DM Sprint 2009 har Troels og Chr. Plenge nemlig brugt flere timer på, end man lige tør tænke på i løbet af de sidste 2 år. Deres barndomsklub O-63 stod nemlig for dette arrangemant, hvor bagmændende skulle være Troels og Christian.

Erling var blevet spurgt om han ville hjælpe med at være speaker - hertil havde han fået fat i altid legendariske Peter Bäcker og undertegnede, der skulle hjælpe med at have styr på computerne med tider og sige til når der skete ballade ved posterne. Således kunne Erling holde foden på speederen og holde pubilikum orienteret om hvorledes løbet udviklede sig.

Kl. 6.50 rullede det røde lyn afsted fra Godset på Frederiksberg, et hurtigt stop ved bageren til nogle basser og så ellers afsted mod Gåsetårnet. Planmæssigt ramte vi stævnepladsen uden at chance kl. 8.00.. allerede her kunne man fornemme at denne dag ville gå over i historiebøgerne. Stævnepladsen lå placeret ved foden af Gåsetårnet og oven på gamle ruin-stykker og med udsigt ud over fjorden - til speakning stod en "lille" lastvogn hvor vi resten af dagen havde udsigt til alle disse herligheder!
Efter lidt morgenboller og info-møde på pladsen fik vi sat udstyr op - og var klar til at give den gas under en total skyfri himmel hvor solen bragede igennem! - Timerne herefter og resten af dagen gik alt for hurtigt og inden man så sig om havde den sidste løber forladt stævnepladsen og kort tid efter havde vi sørme fået pakket hele pladsen sammen også. Speakerteamet tog lige en gå-tur ud og hentede poster, jeg kan ellers love for at man er gået glip af noget rundt om gåsetårnet - det var super fedt!

Vi sluttede af med en lækker buffet og hygge med alle 0-63érne - Ulrik havde sørget for en hjemmeside til løbet og liveopdate under selve løbet, af hvad jeg har hørt har dette fået stor ros også. MJ sørgede, med hans altid store omhu for at få SI-og alt op og køre, så han lignede også en træt mand, da han måtte droppe buffet og race videre mod dm-lang hvor der skulle stilles op igen.

Mit indtryk af arrangemantet er, at alle var yderst tilfredse og som DOF´s formand sagde "der er sat nye standarder, for hvorledes DMér skal arrangeres" Jeg har ligeledes kun hørt ros og læst ros omkring på diverse sider. Fuldt fortjent og også ros herfra.

- en stor tak til Troels og Christian for at måtte hjælpe og være en del af dagen.

mandag den 20. april 2009

Tiomila

Fire stks. SET-drenge smuttede til Skåne for at løbe årets Tiomila for Springcup OK's førstehold. Løbsterrænet var Perstorp og temmelig atypisk for Tiomila da Perstorp ligger i Skåne og Tiomila jo hører til ved Stockholm. Det betød at terrænet var mere danskervenligt end vi er van til og det var da også tydeligt gennem hele konkurrencen at danskerne både på vores hold og på de andre hold havde lidt mere at vise end vi plejede.

På springcups hold skulle Peter løbe førsteturen (13 km nat), jeg løb 3-turen (7 km nat), Ulrik 4-turen (Långa natten, 122 km) og Troels 7-turen (10 km nat/gry). Desuden løb Marius Thrane, Andreas Olesen, Andreas Boesen, Bjarke Refslund, Kasper Fjellerup og Rasmus Folino på holdet.

Peter løb en forrygende førstetur, og sluttede med at komme ind i tet-gruppen som nr 18, 1 min efter førende løber som havde rykket hul til allersidst. Peters taktik på turen havde været at starte godt tilbage i feltet, tage det roligt i begyndelsen og bomme førsteposten med et lille minut, ellers er der jo ikke rigtig nogen udfordring i at skulle komme hjem med teten!

Marius tabte lidt terræn på 2-turen og sendte mig i skoven som nr 67 et lille kvarter efter teten men med god mulighed for at hente placeringer. Jeg løb ind i skoven med 2 andre løbere, og det virkede som om vi lå i et hul uden andre løbere omkring. Det skulle dog vise sig at der var masser af løbere i skoven omkring mig hele vejen rundt på banen, men pga. mange og store gaflinger føltes det ikke sådan før vi kom til de allersidste poster hvor folk blev samlet. Jeg løb et meget kontrolleret stafetløb, bommede omkring 27 sekunder i alt, og kunne sende Ulrik i skoven, på den ugaflede långanat, som nr 54 lige i bagtruppen på et kæmpe felt der skulle vise sig at vokse sig til långanatten-ekspressen.

Ulrik tog en dag på arbejdet som man siger, og gjorde lige nøjagtig som han skulle, gav den fuld møffe og holdt sig til ekspres-toget hele vejen rundt. Til sidst var toget 40 mand stort, og at vi kom med det tog rundt betød at vi kom flere minutter foran mange af vores konkurrenter som aldrig fik en chance for at indhente os igen, Ulrik løb i mål som 39'er - fanme godt gået Ulrik.
Scenen var derefter overladt til ungdommen og de løb godkendt på alle turene. Troels kom i spil på 7-turen og på trods af store maveproblemer kom han igennem turen på en god tid. Til slut kunne Lille-Folino løbe os i mål på en 52. plads lige efter Pan Århus. Mit bud er at det er vores næst-bedste resultat med Springcup OK nogensinde, og vi kan dælme være tilfredse. Tak for en super tur. Tjek alle resultaterne på Tiomila.se/2009

lørdag den 18. april 2009

Fejlklip WTF....

Påskeløbene foregik i år i Stråsø og Husby klitplantage. Supertur m. Troels, Lærke og Ulrik, sommer og sol og vilde terræner - sådan!

Jeg løb H21 AMester og dystede mod Andreas Olesen om hvem der skulle have lov at løbe 3 turen på Tiomila i den følgende weekend (taberen var henvist til at løbe 5-turen)

1 etape var mellemdistance og løb jeg et nogenlunde kontrolleret løb i Stråsø. Bommede måske et par minutter men ikke noget katastrofalt, det burde være rigeligt til at banke Andreas med et minut eller 2. Helskindet i mål, hen til Andreas for at høre hvor mange minutter jeg havde slået ham med... Han havde slået mig med 30 sekunder WTF!

2 etape - klassisk distance. Nu skulle Andreas dælme ha' en over nakken. Fuld møffe og fuld kontrol. Det skulle vise sig at være 9.5 temmelig hårde kilometer, med en stor del krat, lidt mere krat og til sidst grønne mure af fyr... Bortset fra den store modstand i terrænet og svær orientering, løb jeg et rigtig godt løb, bommede kun 1-2 min på en dag hvor gennemsnitsbomtiden lå et sted mellem 10 og 20 min! Denne gang fik jeg Andreas med 10 min - Sådan! En time efter tjekkede jeg resultatlisten FEJLKLIP - WTF... jep den var god nok, mit første fejlklip nogensinde... På post 18 havde jeg lavet en 20 meters parallelfejl og klippet en post i en slugt i stedet for min lavning som lå 30 meter derfra. Der var iøvrigt 4 poster i lavninger og slugt med kun 30 m imellem i området som var temmelig u-overskueligt...

Man ligger som man har redt, og jeg fik lov at starte på sidste etape allersidst sammen med Hr og Fru Hoboe...wtf

Troels og Ulrik sluttede som 9 og 11 i eliteklassen, jeg som en flot nummer sjok, men bortset fra det var det dælme en fin tur :)

fredag den 17. april 2009

Der var engang..

Der var engang 6 kg flæskesteg + 5 kilo kartofler

+ en mango stor spand med sovs til:)

Eventet for dette var self DM-nat/sprint weekenden sidste år. Hold da fest, det var en ægte fest med alt det flæsk!

Under weekenden vandt vi self en masse medaljer og spiste lidt mere flæskesteg de næste par dage, behøver jeg sige at vi spiste alle 6 kg?

Find skærmen



Så forsøger jeg mig udi oplæggelse af relevante billeder. Her er en skærm

Nu laver jeg et indlæg ( i skoen )




Det skal gerne støtte lidt i svangen, tak !



Det ser frækt ud....

Jæs, så forsøger jeg mig da lige med et par frække bogstaver....

Også skal vi da lige prøve med et billede også


Så blev der flyttet for Anders

Søllerød EliteTeams helt egen blog

Som titlen lyder har SET fået sin helt egen blog. Planen er at i bloggen kan vi i teamet dele historier og billeder med hinanden og nemt komme til at arrangere den daglige træning ved at alle i teamet kan gå ind og skrive forslag til fællestræninger osv.