søndag den 26. april 2009

DM Sprint Speakning

Lørdag d. 25/4 var der lagt op til Sprint ved Vordingborg - dog ikke et helt normalt weekend stævne. DM Sprint 2009 har Troels og Chr. Plenge nemlig brugt flere timer på, end man lige tør tænke på i løbet af de sidste 2 år. Deres barndomsklub O-63 stod nemlig for dette arrangemant, hvor bagmændende skulle være Troels og Christian.

Erling var blevet spurgt om han ville hjælpe med at være speaker - hertil havde han fået fat i altid legendariske Peter Bäcker og undertegnede, der skulle hjælpe med at have styr på computerne med tider og sige til når der skete ballade ved posterne. Således kunne Erling holde foden på speederen og holde pubilikum orienteret om hvorledes løbet udviklede sig.

Kl. 6.50 rullede det røde lyn afsted fra Godset på Frederiksberg, et hurtigt stop ved bageren til nogle basser og så ellers afsted mod Gåsetårnet. Planmæssigt ramte vi stævnepladsen uden at chance kl. 8.00.. allerede her kunne man fornemme at denne dag ville gå over i historiebøgerne. Stævnepladsen lå placeret ved foden af Gåsetårnet og oven på gamle ruin-stykker og med udsigt ud over fjorden - til speakning stod en "lille" lastvogn hvor vi resten af dagen havde udsigt til alle disse herligheder!
Efter lidt morgenboller og info-møde på pladsen fik vi sat udstyr op - og var klar til at give den gas under en total skyfri himmel hvor solen bragede igennem! - Timerne herefter og resten af dagen gik alt for hurtigt og inden man så sig om havde den sidste løber forladt stævnepladsen og kort tid efter havde vi sørme fået pakket hele pladsen sammen også. Speakerteamet tog lige en gå-tur ud og hentede poster, jeg kan ellers love for at man er gået glip af noget rundt om gåsetårnet - det var super fedt!

Vi sluttede af med en lækker buffet og hygge med alle 0-63érne - Ulrik havde sørget for en hjemmeside til løbet og liveopdate under selve løbet, af hvad jeg har hørt har dette fået stor ros også. MJ sørgede, med hans altid store omhu for at få SI-og alt op og køre, så han lignede også en træt mand, da han måtte droppe buffet og race videre mod dm-lang hvor der skulle stilles op igen.

Mit indtryk af arrangemantet er, at alle var yderst tilfredse og som DOF´s formand sagde "der er sat nye standarder, for hvorledes DMér skal arrangeres" Jeg har ligeledes kun hørt ros og læst ros omkring på diverse sider. Fuldt fortjent og også ros herfra.

- en stor tak til Troels og Christian for at måtte hjælpe og være en del af dagen.

1 kommentar:

Tore Linde sagde ...

Det var et superfint DM - tilløk!