torsdag den 14. maj 2009

Sejr til Ulrik!


Så blev der igen løbet Sprint Cup. Denne gang i boligområderne omkring OK Roskildes klubhus. SET havde Ulrik, Rune (og Emma) samt undertegnede på banen denne maj aften.

Ulrik løb et stort set fejlfrit og hurtigt løb og blev en sikker vinder!! Sejt. Rune havde Emma med hele vejen rundt i babyrolatoren, der både virker til cyklen, løb, jog, gang og med kortholder på. Fikst. Jeg havde et rimeligt løb og blev nr. 5, efter Ulrik, Køge, Tobias og Wraa. Man fornemmede på Køge, at OKR drengene var på hjemmebane..

Jeg præsterede to 'store' tidstab på samlet 42 sek (i forhold til Ulrik). På vej til post 3 tænker jeg, at jeg lige pløjer igennem den lange tæthed 2. Det viste sig at være en tæt blanding af lort og tjørn.. De mere smarte drenge havde løbet nord om ved synet af panseret. Fra 18 til 19 tænker jeg, at man jo ikke kan komme igennem tæthed 3 hækken og kører derfor et sløjt vejvalg højre ind i posten. Det viste sig, at der var et stort flot hul i hækken præcis i hjørnet og fri passage til løberi..

Som man måske kan fornemme var kortet lidt vel groft visse steder, og det grønne billede bød fx mellem 5-6 på en god hæk langs p-pladsen øst-vest. Banen var afveksende med gode stræk, men lidt vel nem og savnede tekniske udfordringer.

Skidt nu med det, Ulrik vandt og det var igen en hyggelig løbeaften.

Ingen kommentarer: